Smerte er en kompleks og uundgåelig del af livet – og af bevægelse. Mange forbinder smerte med skade og tror automatisk, at smerte betyder, at noget i kroppen er gået i stykker. Men moderne smertevidenskab har i de seneste årtier givet os et langt mere nuanceret billede af, hvad smerte egentlig er, og hvordan vi bør forholde os til den.
I denne artikel får du en grundig indføring i, hvad smerte er ifølge den nyeste videnskab, og hvordan du i praksis kan lære at tolke kroppens signaler – uden hverken at ignorere dem eller lade dig lamme af dem.
Smerte defineres af International Association for the Study of Pain (IASP) som “an unpleasant sensory and emotional experience associated with, or resembling that associated with, actual or potential tissue damage.” Med andre ord: smerte er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at noget er gået i stykker. Det er en oplevelse – skabt i hjernen – og påvirket af en lang række faktorer, både fysiske, emotionelle, sociale og psykologiske.
Smerte er et beskyttelses- og overlevelsessystem. Når kroppen registrerer potentiel fare, sender den signaler til hjernen, som derefter tolker disse input og beslutter, om du skal føle smerte. Denne beslutning baseres ikke kun på selve vævsskaden, men også på din kontekst: dine tidligere erfaringer, din frygt, stressniveau, søvn, humør og din forståelse af situationen. Derfor kan to personer opleve vidt forskellige grader af smerte i samme situation – og den samme person kan reagere forskelligt på identiske stimuli, afhængigt af sin tilstand.
Eksempel: Hvis du har haft en dårlig oplevelse med rygsmerter tidligere, og du begynder at mærke lidt stivhed i lænden efter en træning, kan hjernen tolke det som fare og skrue op for smertesignalet – selvom vævet reelt ikke er beskadiget. Her er det altså ikke faren i sig selv, men hjernens fortolkning af faren, der afgør, hvor intens smerten bliver.
Når smerte bliver ved i uger eller måneder uden en åbenlys vævsskade, taler vi om kroniske smerter. Her spiller nervesystemets sensibilisering en central rolle: det bliver simpelthen for følsomt. Smertetersklen sænkes, og hjernen overreagerer på input, der tidligere ikke ville udløse smerte.
Derfor er det vigtigt at forstå, at kronisk smerte ikke nødvendigvis betyder vedvarende skade. Ofte er det nervesystemets “alarm” der er blevet overaktiv, og her kræver behandlingen mere end blot at forsøge at “fikse” kroppen mekanisk – det handler i lige så høj grad om at regulere og genoptræne nervesystemets fortolkning af fare.
Det er vigtigt at slå fast: smerte skal altid tages alvorligt, især hvis den er ny, stærk og uforklarlig. Men når smerte opstår i forbindelse med træning, bevægelse eller daglig funktion, er det ikke altid et tegn på, at noget er farligt. Det kan være et signal om, at kroppen skal tilpasse sig – eller blot en midlertidig belastningsreaktion.
Her er nogle centrale principper til at tolke kroppens signaler:
Smerte er information, ikke dom. Spørg dig selv:
Er smerten skarp, stikkende eller pludselig?
Er den konstant eller kommer den kun i bestemte bevægelser?
Bliver den værre dag for dag, eller er den stabil?
En mild til moderat smerte (f.eks. 1-4 ud af 10) som ikke forværres over tid, kan ofte tolereres og arbejdes med, især hvis den ikke fører til hævelse, markant stivhed eller tab af funktion.
Alle strukturer i kroppen har en vis kapacitet – altså hvor meget belastning de kan tåle. Når man træner eller genoptræner, handler det om gradvist at øge denne kapacitet gennem kontrolleret belastning. Hvis man overskrider kapaciteten for hurtigt, kan kroppen reagere med irritation, ømhed og smerte. Men det betyder ikke nødvendigvis skade – blot at man skal tilpasse.
Et centralt princip i træning er regression og progression: Hvis noget gør ondt, kan man ofte finde en variant, som er lettere eller mere kontrolleret, og som ikke provokerer smerten. På den måde kan man fortsætte med at bevæge sig og gradvist øge belastningen igen, uden at overbelaste det irriterede væv.
Komplet hvile er sjældent den bedste løsning ved smerter. Faktisk viser studier, at langvarig inaktivitet ofte forværrer både smerte og funktionsevne. Bevægelse – tilpasset niveau – virker smertedæmpende, fremmer blodgennemstrømning, styrker vævet og hjælper med at normalisere nervesystemets opfattelse af fare.
Det er vigtigt at finde den rette dosering af bevægelse: ikke for lidt, så kroppen svækkes – men heller ikke for meget, så kroppen overbelastes. Her er individuelle tilpasninger og eventuelt professionel vejledning vigtige elementer.
Smerte er et beskyttelsessignal – ikke nødvendigvis en skadeindikator. Den skal tages alvorligt, men forstås i en bredere kontekst. Ved at bygge bro mellem smertevidenskab og praktisk træning kan vi begynde at reagere på smerte med nysgerrighed frem for frygt. Det kræver viden, tålmodighed og en forståelse af kroppens tilpasningsmekanismer.
Målet er ikke at ignorere smerte – men at forstå, hvad den betyder. Og ofte er det netop igennem klog, tilpasset bevægelse, at kroppen – og nervesystemet – finder vej tilbage mod mindre smerte og større robusthed.
Har du spørgsmål til nogle af dine egne oplevelser med træning og smerte? Eller har du brug for hjælp til at opnå den rette træning for at dæmpe og forebygge smerter? Så kan du altid kontakte os.
© 2025 ownpace.dk – Designet af skaberne bag Ownpace