At blive stærkere, hurtigere eller mere udholdende kræver progression – altså gradvis øgning af træningsbelastningen over tid. Men hvordan gør man det uden at gå på kompromis med kroppens helbred?
Mange har prøvet at jagte resultater og endt med overbelastning, smerter eller skader. Det er ikke tilfældigt. For at opnå bæredygtige fremskridt kræver det en dybere forståelse af kroppens kapacitet, træningsprincipper som overload og begreber som regression og progression. Denne artikel guider dig grundigt igennem, hvordan du bygger styrke og kapacitet – uden at ødelægge kroppen på vejen.
Progression betyder, at man gradvist udfordrer kroppen mere – enten ved at løfte tungere vægte, lave flere gentagelser, forkorte pauser eller øge kompleksiteten af øvelser.
Men progression handler ikke bare om at “gøre mere”. Det handler om at gøre det klogt og strategisk, så kroppen kan følge med og tilpasse sig – uden at blive overbelastet.
Overload-princippet siger, at kroppen kun bliver stærkere, hvis den bliver udsat for en belastning, der overstiger det, den er vant til.
Denne belastning kan komme i mange former:
Øget vægt (fx +2,5 kg på stangen)
Flere gentagelser med samme vægt
Øget spændingstid (langsom tempo)
Mindre pause mellem sæt
Øget frekvens (flere træninger pr. uge)
Øget kompleksitet (fx fra bilateral til unilaterale øvelser)
Overload skal dog være kontrolleret og proportionalt – ikke vilkårligt eller aggressivt. For meget overload uden tilstrækkelig restitution = øget risiko for skader og stagnation.
Alle mennesker har en vis biomekanisk og fysiologisk kapacitet – dvs. hvor meget belastning kroppen kan tåle på et givent tidspunkt. Træning er en måde at udvide denne kapacitet på, men kun hvis belastningen holdes inden for det, kroppen kan adaptere til.
Tænk på kroppen som et glas:
Belastning fylder glasset op.
Søvn, kost, stress og restitution bestemmer, hvor stort glasset er.
Overbelastning opstår, når du hælder mere i glasset, end det kan rumme.
Hvis du fx går fra at træne 2 til 5 gange om ugen, eller pludselig fordobler vægten i dine løft, uden at give kroppen tid til at tilpasse sig, stiger risikoen for skader markant.
Kroppen responderer ikke lineært på træning. Der vil være uger, hvor du føler dig stærkere, og uger, hvor du er træt eller presset. En realistisk og skadesforebyggende tilgang til progression inkluderer:
Deload-uger (uger med lavere intensitet)
Periodisering (variation i volumen og intensitet over tid)
Autoreguleret træning (justering ud fra dagsform)
Bevidst regress / progress
Progression betyder at gøre øvelsen sværere over tid.
Regression betyder at gøre den lettere – uden at miste funktionalitet.
Eksempler:
En person der ikke kan lave push-ups på gulvet kan begynde med incline push-ups (regression)
Når styrken vokser, kan man gradvist arbejde ned mod push-ups på gulvet (progression)
Ved at bruge regress og progress smart, kan man hele tiden tilpasse træningen til kroppens aktuelle formåen – og sikre en glidende udvikling uden overbelastning.
En vigtig sandhed: Kroppen bliver stærkere, når den restituerer – ikke når den er overbelastet eller skadet.
Skader forstyrrer træningsrytmen, skaber usikkerhed og kan føre til længerevarende pauser. På den måde er overdreven træningsiver faktisk en af de største bremser for langtidssucces.
Målet bør derfor aldrig være “maksimal belastning hele tiden”, men snarere:
Konsistens over tid
Progressiv stigning i belastning
Fokus på kvalitet og bevægemønster
Respekt for kroppens signaler
Her er nogle nøgleprincipper:
Byg fra et solidt fundament. Hellere for let end for tungt til at starte med.
Et klassisk princip er: “10% reglen” – øg volumen eller vægt med max 10% om ugen, især for begyndere eller efter pauser.
Øv grundlæggende bevægemønstre (squat, hoftebøjning, pres, træk, rotation), da disse har høj overførbarhed til hverdagsfunktion og er med til at opbygge stabilitet og kontrol.
God teknik forebygger overbelastning. Træn ikke forbi punktet, hvor teknikken bryder sammen.
Variation i belastning, øvelser og intensitet holder motivationen oppe og reducerer overbelastning på specifikke strukturer.
For at tåle belastning, skal kroppen kunne bevæge sig og kontrollere bevægelserne. Mobilitet og kontrol er vigtige komponenter i skadeforebyggelse.
Ømhed og træthed er normalt. Vedvarende smerter eller tab af bevægelighed/ydelse er ikke.
Mads, 38 år, kontorarbejder, vil gerne kunne dødløfte 100 kg.
Uge 1–2: Lærer korrekt hip-hinge og starter med 30 kg i kettlebell-dødløft
Uge 3–5: Overgår til dødløft med almindelig vægtstang – starter på 40 kg
Uge 6–8: Øger vægten gradvist med 5 kg pr. uge til 60 kg
Uge 9: Deload-uge med 40 kg
Uge 10–13: Starter med 65 kg og arbejder sig op til 80 kg
Uge 14: Oplever træthed – går tilbage til 70 kg og fokuserer på teknik og overkommer sin træthed
Uge 15–18: Øger gradvist til 100 kg med god kontrol og uden smerter
Her har Mads brugt alle de centrale principper:
Kontrolleret overload
Regress og progress
Respekt for kapacitet
Deload og autoregulering
Resultat: styrkegevinst + skadefri træning
Mads kunne sandsynligvis sagtens have gået ind i træningscenteret den første dag og trukket 70-80, eller måske 90 kg den første dag – og efter få uger, vil hans krop og nervesystem hurtigt have indlært og effektiviseret bevægelsen nok til, at han kunne løfte 100 kg langt hurtigere. I mange tilfælde ville det sikkert heller ikke resultere i en akut skade, men det som man ikke ser på kroppen, og som oftest er skyld i de skader man påfører sig, er den overbelastning det har medført på flere af kroppens strukturer.
Kroppen kan til tider være ret resistent over for belastning, når det gælder korte perioder. Det vil sige at den undgår at udskille smertesignaler, selvom den bliver overbelastet. Det vil sige, at så er det bare et spørgsmål om tid med den tilgang før det kan gå galt, så Mads alligevel ville stå i eksempelvis uge 18 og pludselig slet ingenting kan løfte, fordi han simpelthen er skadet – og det kan tage mange uger med pause og genoptræning for at komme sig over.
Med den rette tilgang står Mads nu efter 18 uger med en opfyldelse af målet, med god teknik og et godt fundament til fortsat at øge styrken fremadrettet.
At blive stærkere kræver tålmodighed, struktur og respekt for kroppens tilpasningsevne. Den korteste vej til langvarige resultater er ikke at presse hårdest muligt hver gang – men at holde sig skadesfri, træne med kvalitet og tænke i kapacitetsopbygning frem for udmattelse.
Med korrekt forståelse af progression, overload og kroppens signaler kan du skabe en træningsrejse, der er både bæredygtig og resultatskabende.
Har du spørgsmål til hvordan du planlægger sikker og effektiv progression i din egen træning? Så er du altid velkommen til at kontakte os.
© 2025 ownpace.dk – Designet af skaberne bag Ownpace