De fleste har prøvet det: At starte et nyt træningsforløb fyldt med motivation – kun for at se det ebbe ud efter få uger. Det er ikke dovenskab. Det er menneskeligt. Men hvis du vil have langtidsholdbare resultater, er du nødt til at forstå hvorfor motivation ikke kan stå alene, og hvordan struktur, rutiner og faglig viden i stedet kan sikre, at du bliver ved.
Motivation er emotionelt styret og påvirkes af energi, humør, vejret og om du har sovet godt. Det er ikke et dårligt redskab – men det er ustabilt. Hvis du venter på motivation hver gang du skal træne, bliver træning en følelsesstyret beslutning – og det er ikke bæredygtigt.
Mennesker motiveres kortvarigt af belønninger og resultater. Men vores nervesystem tilpasser sig hurtigt. Det betyder, at når du først har opnået et mål (fx at komme i gang), mister hjernen noget af sin “drive” – og lysten daler.
Derfor skal du i stedet:
Etablere automatiserede rutiner
Skabe en planlagt struktur
Bruge viden til at fastholde beslutningen – selv når lysten mangler
En vigtig årsag til at folk stopper med at træne er manglende resultater. Men ofte skyldes det ikke forkert indsats – men forkerte forventninger. Hvis du forstår, hvad kroppen reelt har brug for, og hvordan resultater opstår over tid, bliver du mere tålmodig og mindre tilbøjelig til at give op.
Eksempler på vigtige forståelsesrammer:
| Misforståelse | Fakta |
|---|---|
| “Jeg får ikke fremgang – det virker ikke” | Styrke og udholdenhed øges i faser. Fremskridt er ikke lineære. |
| “Jeg er træt – jeg burde springe over” | Træthed er normalt. Aktiv restitution og justering i intensitet er løsningen – ikke aflysning. |
| “Jeg har ikke tid” | 20 minutters målrettet træning > 0 minutters aflyst træning. |
Når du har faglig viden om træning, belastning, restitution og adfærdspsykologi, bliver du bedre til at tolke dine egne signaler og navigere i hverdagen – og netop dét skaber vedholdenhed.
Hjernen bruger energi på beslutninger. Jo flere valg du skal tage, jo mere mental træthed opstår – og det gør dig mere tilbøjelig til at vælge det nemme.
Ved at gøre træning til en planlagt, fast rutine, reducerer du antallet af daglige beslutninger. Det betyder, at du ikke spørger dig selv: “Skal jeg træne i dag?” men snarere: “Hvornår i dag passer det bedst ind?”
Gode værktøjer:
Fast træningstidspunkt på udvalgte dage
Samme opvarmning hver gang (rutine starter tidligere i hjernen)
Klare træningsprogrammer, så du ikke skal “finde på noget”
Træn sammen med nogen – det skaber ydre struktur og forpligtelse
Selvdisciplin er ikke medfødt – den opbygges gradvist. Jo oftere du gennemfører en træning, selv når du ikke føler for det, jo lettere bliver det næste gang.
Disciplin handler ikke om at være hård mod sig selv – det handler om at holde fast i beslutninger, du allerede har truffet i et klart sind.
Praktiske teknikker:
Brug 5-minutters reglen: Start med at træne i 5 minutter. Hvis du vil stoppe bagefter, må du godt. (Ofte vil du fortsætte.)
Hold fast i minimumsindsatsen: Når energien er lav, så lav en afkortet version – det holder rytmen i gang.
Gør det så nemt som muligt at komme i gang: Træningstøj fremme, forudbestemt program, træning tæt på hjemmet.
Når træning bliver noget, du er og ikke noget, du gør, ændrer hele tilgangen sig. I stedet for “jeg burde træne” siger du “jeg er en, der træner”.
Det kræver tid og gentagelser, men skiftet i selvopfattelse har stor adfærdspsykologisk betydning. Du bliver mere tilbøjelig til at vedligeholde din adfærd, når den understøtter dit selvbillede.
Der vil komme perioder, hvor arbejdet presser, børnene tager al din energi eller vintermørket nedsætter lysten. Her bliver din struktur, faglige viden og etablerede rutiner dit vigtigste træningsredskab.
Derfor: Byg din træning op på noget, der ikke kræver motivation hver gang. Gør det til en del af din hverdag, du har besluttet dig for – ikke noget du skal vælge aktivt hver gang.
Hvis du vil have varige træningsvaner, skal du ikke jagte motivation – du skal bygge vaner, rutiner og faglig forståelse, der virker uanset dagsformen.
Fordi de bedste resultater ikke kommer, når du har mest lyst – de kommer, når du bliver ved, også når lysten er lav.
© 2025 ownpace.dk – Designet af skaberne bag Ownpace