En videnskabeligt funderet gennemgang af styrketræningens rolle i smertehåndtering
I jagten på lindring fra vedvarende smerter har mange prøvet næsten alt: behandlinger, udstrækning, hvile, massage, kosttilskud og forskellige terapiformer. Men ét afgørende element overses ofte – styrketræning. Ikke som et sidste desperat skridt, men som en klinisk veldokumenteret tilgang til smertelindring og forbedret funktion.
Denne artikel dykker dybt ned i forbindelsen mellem smertevidenskab og styrketræning, og hvorfor det måske er netop styrke, din krop har manglet i kampen mod langvarige smerter.
Moderne smerteforståelse har udviklet sig markant. Vi ved nu, at smerte er en oplevelse skabt af hjernen, ikke nødvendigvis en direkte refleksion af vævsskade. Smerte kan eksistere uden skade, og skade kan eksistere uden smerte.
“Pain is an output of the brain, not an input from the body.” – Lorimer Moseley, smerteforsker
Smerte er påvirket af flere faktorer:
Fysisk belastning og vævstilstand
Tidligere erfaringer
Psykologiske faktorer (angst, frygt for bevægelse)
Søvn, stress og kontekst
Det betyder, at vejen ud af smerte ikke nødvendigvis er passiv behandling, men ofte en gradvis, aktiv opbygning af tillid og kapacitet i kroppen.
Styrketræning påvirker ikke kun muskler og led. Det påvirker centralnervesystemet, hjernens smertemodulerende netværk og kroppens stressrespons.
Det sker blandt andet via:
Øget proprioception (kroppens evne til at mærke sig selv)
Øget udskillelse af endorfiner og dopamin
Forbedret smertetolerance
Øget følelsesmæssig robusthed og selvtillid
Reduktion af inflammatoriske markører
Når man styrker kroppen, ændrer man også hjernens forventning til belastning. En stærkere krop opfattes som mere “robust” af det centrale nervesystem – og det i sig selv kan dæmpe smerteoutputtet.
Vedvarende smerter kan opstå, når kroppens fysiske kapacitet er lavere end de krav, vi stiller til den i hverdagen. Det skaber en negativ spiral:
Vi får ondt → bevæger os mindre
Vi bevæger os mindre → bliver svagere
Vi bliver svagere → samme bevægelser bliver mere belastende
Mere belastning → mere smerte
Den spiral skal brydes. Ikke ved at aflaste yderligere, men ved at øge kapaciteten gradvist gennem målrettet og doseret styrketræning.
Det er en udbredt – og forståelig – bekymring. Mange undgår styrketræning af frygt for at gøre noget “værre”.
Men evidensen viser, at styrketræning med let til moderat smerte undervejs er både sikkert og gavnligt, så længe det styres individuelt og gradvist.
Et vigtigt princip: “hurtigere smertefri” er ikke det samme som “hurtigere rask.”
Ofte skal man igennem noget ubehag for at ændre systemets respons – ikke undgå det for enhver pris.
Flere systematiske reviews og metaanalyser har vist positive effekter af styrketræning på forskellige smertetilstande:
Tilstand | Effekter af styrketræning |
---|---|
Kroniske lændesmerter | Øget styrke og funktion, reduceret smerte |
Artrose (slidgigt) | Mindre smerte, bedre gangfunktion |
Nakke- og skuldersmerter | Reduktion i muskelspændinger og smerteintensitet |
Fibromyalgi (sene-muskel-smerte) | Forbedret livskvalitet og nedsat smertefølsomhed |
Især programmer med progressiv styrketræning, hvor belastningen øges gradvist, har vist god effekt. Det handler ikke kun om “bevægelse” – men om at stresse vævet tilpas for at opbygge tolerance.
Det er en udbredt fejl at fokusere udelukkende på teknik, aktivering og “rigtige bevægelser”, når man træner med smerter. Selvfølgelig er teknik vigtig – men teknik uden styrke er som en bil uden motor.
En korrekt udført bevægelse er ikke nødvendigvis nok, hvis kroppen ikke har den styrke, der skal til for at udføre den igen og igen – med belastning.
Mange forsøger sig med mange forskellige øvelser og metoder i håb om, at noget “virker”. Det er forståeligt – men modsat af, hvad kroppen har brug for.
Nervesystemet elsker forudsigelighed og gentagelse.
Styrketræning handler om progressiv eksponering – det vil sige:
Samme øvelse → med stigende belastning
Samme bevægelse → med bedre kontrol
Samme system → med øget tillid
Det er konsistens og opbygning, ikke variation og adspredelse, der skaber resultater.
Start med lave vægte og kontrolleret tempo
Vær ikke bange for let smerte (1–3/10) under træning
Gentag de samme øvelser 2–3 gange om ugen
Fokusér på, hvad du kan – ikke hvad du ikke kan
Brug en træningsdagbog – monitorer fremgang, ikke bare smerte
Vær tålmodig: Træningsadaptation tager tid – ofte 6–12 uger før tydelige effekter
Hvis du kæmper med smerter, og intet har hjulpet, er det værd at stille spørgsmålet: “Er min krop stærk nok til det liv, jeg ønsker at leve?”
Styrketræning er ikke kun for atleter. Det er et klinisk redskab med veldokumenteret effekt på både fysiske og mentale parametre. Måske er det ikke behandlingen, men opbygningen, du har manglet.
Du behøver ikke træne mega hårdt. Du skal træne rigtigt, målrettet og vedholdende.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp til hvordan du kommer effektivt og sikkert i gang med styrketræning? Så er du altid velkommen til at tage kontakt. Vi står klar til at hjælpe.
© 2025 ownpace.dk – Designet af skaberne bag Ownpace