To klienter. To træningsforløb. To fagpersoner.
På overfladen ligner forløbene hinanden: et fornuftigt opbygget styrketræningsprogram, en kombination af mobilitet, stabilitet og progression i belastning. Klienten får træningsvejledning, teknisk feedback og opfølgning undervejs.
Men bag kulissen – i det usynlige, analytiske og kliniske arbejde – sker der noget helt forskelligt, afhængigt af om det er en fysioterapeut eller en personlig træner, der leder forløbet. Denne artikel udfolder, hvordan det samme træningsforløb kan få vidt forskellige nuancer og dybde, når en fysioterapeut står i spidsen. Det handler om faglighed, blik for sammenhænge og evnen til at se det, der ikke umiddelbart ses.
Forestil dig en klient, der kommer med et ønske om at blive stærkere, få færre gener fra kontorarbejde og måske løbe en 10 km. Et klassisk mål. Klienten er sund og rask – ingen akut skade, men døjer lidt med træthed i lænden, lidt udefineret knæømhed ved løb og en generel følelse af “ikke at hænge helt sammen” i kroppen.
En personlig træner og en fysioterapeut vil begge kunne tilrettelægge et velstruktureret træningsforløb. De vil begge kunne lægge fokus på grundtræning, kernestabilitet, mobilitet og funktionel styrke. Men her begynder forskellene at vise sig:
Fysioterapeuten møder klienten med et fagligt blik, der er øvet gennem mange timers anatomisk analyse, biomekanik og klinisk ræsonnering. Allerede i den indledende bevægelsesscreening vil fysioterapeuten ikke bare se “manglende mobilitet i hoften” – men undersøge, hvorfor mobiliteten er begrænset, og hvordan det hænger sammen med klientens bevægemønstre, muskulære ubalancer og eventuelle smerteadfærd.
En personlig træner vil ofte foreslå generel kernetræning og styrkelse af glutealmuskulaturen, hvis en klient nævner træthed i lænden.
En fysioterapeut vil derimod sandsynligvis:
Foretage en differentieret vurdering af hoftens bevægelighed og bækkenets position i forskellige bevægepositioner.
Se på hvordan thorakal (bryst-) mobilitet og respiratorisk funktion kan spille ind.
Vurdere neuromuskulær aktivering i de dybe stabilisatorer (fx transversus abdominis).
Overveje om klienten har en uhensigtsmæssig bevægestrategi, der overbelaster lænden i både daglig funktion og træning.
Resultatet bliver ikke nødvendigvis et helt andet træningsprogram – men et program, hvor rækkefølgen, tempoet, teknisk feedback og individuelle regressioner er langt mere nuanceret.
Hvor en personlig træner kan se at en squat “ser ustabil ud”, kan fysioterapeuten identificere, om det skyldes nedsat ankelmobilitet, asymmetrisk gluteal aktivering eller sensorisk undvigelse grundet tidligere knæskade. Den kliniske erfaring gør det muligt at skelne mellem “noget der bare skal trænes” og “noget kroppen kompenserer for”.
En fysioterapeut arbejder med begreber som belastningstolerance, vævsadaptation og smertebiologi. Hvis en klient oplever let ømhed eller smerte, vil fysioterapeuten kunne vurdere, om det er en “sund” træningsrespons eller tegn på irritation, inflammation eller overbelastning – og justere belastning, tempo og øvelsesvalg derefter.
Kroppen bevæger sig ikke i et vakuum. Smerte, træthed, præstation og motivation påvirkes af både neurofysiologiske og psykosociale faktorer. Fysioterapeuten har viden om smertevidenskab, copingstrategier, belastningsopfattelse og central sensitivisering – og kan derfor fange mønstre, der ligger uden for det rent biomekaniske.
Fysioterapeuter arbejder med funktion – ikke bare i præstationsmæssig forstand, men i forståelsen af kroppen som et komplekst, selvregulerende system. Det betyder, at selv i et træningsforløb uden decideret skade eller sygdom, vil en fysioterapeut kunne:
Forudse potentielle problemzoner, baseret på subtile fund i bevægemønstre og ledkinematik.
Skabe progression med mere præcis dosering, fordi de kender sammenhængen mellem vævsfysiologi og adaptation.
Integrere rehabiliterende principper, der styrker svage led uden at overeksponere sårbare strukturer.
Justere træning baseret på dagsform, belastning i andre livsområder og tegn på overtræning.
Forskellen mellem en fysioterapeut og en personlig træner i træningssammenhæng er ikke altid i det synlige program – men i det, der ligger under:
Træningen bliver mere sikker.
Mønstre, der kan føre til overbelastning, bliver opdaget tidligere.
Øvelser vælges ikke bare fordi de “træner de rigtige muskler”, men fordi de understøtter en bevægelseskorrigering.
Små variationer – fx i tempo, fokus eller startposition – justeres med præcision baseret på erfaring og faglighed.
Selvom træningen på overfladen kan se ens ud, gør fysioterapeutens faglige dybde en reel forskel. Det handler ikke om at lave mere eller hårdere træning, men om at træne med et skarpere blik for sammenhænge, subtile bevægemønstre og kroppens helhed. Når en fysioterapeut står i spidsen for et forløb, bliver træningen ikke bare en vej til styrke – den bliver en intelligent intervention, hvor hver øvelse tjener et præcist formål. Og netop derfor kan det samme træningsforløb give markant mere effekt, når det er drevet af en fysioterapeutisk tilgang.
Vi hos Ownpace er fysioterapeut-studerende (færdiguddannet: januar 2028). Det betyder, at vi stadigvæk ikke har den rette autorisation eller færdigtrænede kompetencer som en færdiguddannet fysioterapeut. Derfor henviser vi også til læge og/eller fysioterapeut, når vi oplever klienter, der kommer med specifikke skader, eller tegn på potentielle problemer, som er uden for vores specialiserede område.
Alligevel gør vi en grundig indsats for at inddrage vores lærte kompetencer gennem vores uddannelse, for at skabe den bedst mulige træningsoplevelse for vores klienter. Vi er stolte ambassadører af vores fag, og hvis der er en ting vi vægter super højt i vores arbejde, så er det grundigheden og detaljen i det kliniske blik.
Har du spørgsmål til os, eller ønsker du en snak for at høre hvordan vi kan hjælpe dig i gang med et træningsforløb, er du altid velkommen til at kontakte os.
© 2025 ownpace.dk – Designet af skaberne bag Ownpace