En faglig forklaring på, hvorfor din ryg har brug for mere bevægelse – ikke bare hvile
Hvis du føler dig stiv i ryggen, især efter mange timers stillesiddende arbejde, så er du langt fra alene. Rygstivhed er i dag en af de mest udbredte bevægegener i den voksne befolkning – og rammer især dem, der har stillesiddende jobs og et lavt dagligt aktivitetsniveau.
Men hvad er egentlig stivhed i ryggen? Ofte beskrives det som en følelse af begrænset bevægelighed, ømhed eller spændinger i lænd, brystryg eller nakke. Det kan være ledsaget af ubehag, men ikke nødvendigvis egentlig smerte. Mange forbinder det med “slid” eller “dårlig holdning”, men i virkeligheden handler det ofte om nedsat mobilitet og inaktivitet.
Mobilitet refererer til kroppens evne til at bevæge sig frit og effektivt gennem et naturligt bevægeudslag i et led. Det adskiller sig fra fleksibilitet, som kun handler om, hvor meget et væv kan strækkes – mobilitet er aktiv og funktionel.
Mobilitet = Fleksibilitet + Styring + Kontrol
Rygsøjlen består af 33 ryghvirvler opdelt i nakke (cervikal), bryst (thorakal), lænd (lumbal), korsben og haleben. Hver sektion har sin egen rolle og bevægelighed. Den thorakale del – midt på ryggen – er ofte den mindst bevægelige, og samtidig den del, mange oplever stivhed i.
Forebygger overbelastning: Hvis én del af ryggen er stiv, må andre dele kompensere – det skaber overbelastning, især i lænd og nakke.
Reducerer smerter: Studier viser, at mobilitetstræning kan mindske uspecifikke rygsmerter (Shamsi et al., 2017).
Forbedrer holdning og bevægelser: En bevægelig ryg gør det lettere at opretholde en god, funktionel kropsposition.
Øger performance: I træning (fx squat, overhead-løft) kræver god thorakal mobilitet, stabil teknik og skadeforebyggelse.
Dette er en sejlivet misforståelse. Ved akutte rygsmerter kan kortvarig reduktion af belastning være hensigtsmæssig, men passiv hvile over længere tid forværrer problemet.
Forskning har gentagne gange vist, at bevægelse og gradvis aktivering er mere effektivt end hvile ved lændesmerter og rygstivhed.
(van Middelkoop et al., 2010; Hayden et al., 2005)
Ryggen er bygget til bevægelse. Ved længere tids stillesiddende adfærd og inaktivitet reduceres vævets elasticitet, ledvæske-cirkulation og muskelaktivering – hvilket skaber stivhed og ubehag.
Interessant nok behøver stivhed ikke være strukturelt. Ofte skyldes den en beskyttende muskelspænding, som hjernen fastholder som forsvarsmekanisme – typisk ved stress, smerter eller usikkerhed.
Derfor er mobilitetstræning ikke kun biomekanisk, men også neurologisk regulerende: Det genopbygger tillid mellem nervesystem og bevægelse, og kan over tid dæmpe ubehag, selv når der ikke er nogen “fejl” på strukturerne.
Først og fremmest: Det handler ikke om at ligge og trække i ryggen passivt. Det handler om bevægelse med kontrol. Her er nogle grundprincipper:
Rygsøjlen bevæger sig i tre bevægeplaner:
Fleksion/Ekstenson (frem og tilbage)
Rotation (drejning)
Lateral fleksion (sidebøjning)
Et godt mobilitetsprogram arbejder med alle disse retninger. Begrænser man sig til kun ét bevægeplan (som fx i typisk maskin-styrketræning), risikerer man at miste funktionel bevægelighed.
Mobilitet uden kontrol er ikke funktionelt. Derfor bør man:
Strække og mobilisere stramme områder
Aktivere omkringliggende stabiliserende muskler (fx dybe rygmuskler, core)
Disse øvelser kan laves hjemme og kræver minimalt udstyr. De kan bruges dagligt eller som opvarmning.
Mål: Gennembevægelse af hele rygsøjlen
Sådan gør du: Stå på alle fire. Skiftevis rul ryggen op mod loftet og sænk brystet ned mod gulvet.
Reps: 10–15 gentagelser
Mål: Forbedrer rotation i thorakal rygsøjle
Sådan gør du: Læg dig på siden med knæene bøjet. Før den øverste arm hen over kroppen og tilbage, så overkroppen roterer.
Reps: 8–10 per side
Mål: Rotation og stræk af skulder/ryg
Sådan gør du: Fra alle fire, før den ene arm ind under kroppen og stræk, mens du roterer.
Reps: 6–8 per side
Mål: Vekslen mellem lændeløft og fleksion
Sådan gør du: Start liggende med brystet løftet (Sphinx), og bevæg dig bagud til Child’s Pose.
Reps: 6–10 langsomme gentagelser
Mål: Åbner bryst og aktiverer øvre ryg
Sådan gør du: Stå op ad en væg, før armene op og ned som sne-engle uden at løfte ryggen fra væggen.
Reps: 10–12
American College of Sports Medicine (ACSM) anbefaler, at mobilitetstræning indgår som fast del af fysisk aktivitet – især med alderen.
Mobilitetstræning kan reducere ryggener og forbedre livskvalitet, især når den kombineres med styrketræning.
Selv 5–10 minutters daglig træning kan gøre en mærkbar forskel i funktion og velvære.
Stivhed i ryggen er ikke bare et spørgsmål om alder eller “slitage”, men en konsekvens af manglende bevægelse, dårlig arbejdsstilling og fravær af mobilitetstræning.
Den gode nyhed? Det er noget, du kan gøre noget ved. Gennem målrettet og funktionel mobilitetstræning kan du:
Øge bevægelighed
Mindske ubehag
Forebygge overbelastningsskader
Forbedre dine præstationer i både hverdag og træning
Mobilitet er ikke et “bonus-element” – det er en grundsten i en sund, velfungerende krop.
Har du nogle spørgsmål til emnet, eller noget vedrørende din egen krop, som du er nysgerrig på at få svar på? Så er du altid velkommen til at kontakte os.
© 2025 ownpace.dk – Designet af skaberne bag Ownpace