Inden for træning og fysisk præstation er det en velkendt, men ofte overset pointe, at det, du er dårlig til, ofte er det, du har mest brug for at arbejde med. I en tid hvor mange søger marginale forbedringer gennem optimering af kost, volume og accessories, overses ofte det mest oplagte potentiale: at identificere og målrette de funktionelle begrænsninger, der forhindrer kroppen i at bevæge sig effektivt og uden kompensation.
Denne artikel stiller skarpt på de fysiologiske og biomekaniske mekanismer bag denne pointe – og forklarer, hvorfor netop målrettet træning af svage led, motoriske “blind spots” og asymmetrier ofte har størst overførselsværdi til både performance og skadesforebyggelse.
Det er et grundlæggende princip i træningslære, at adaptation sker i relation til den stimulus, der påføres. Derfor bliver man god til det, man gør ofte – men det, man undgår, forbliver oftest en begrænsning.
Når et bevægemønster domineres af én stærk muskelgruppe eller én bevægelsesstrategi, tilpasser kroppen sig dertil – men det betyder også, at andre strukturer eller koordinationer underudvikles. Disse svagheder kan være skjulte i lang tid, fordi kroppen naturligt vil kompensere. Men kompensation er ikke neutral – den har biomekaniske og neuromotoriske konsekvenser.
Eksempel: En klient med dominerende quadriceps og begrænset hofteekstension vil ofte squatte med meget vertikal overkrop og minimal bagkædeaktivering. Øget vægt i squatten vil styrke quadriceps yderligere, men bagdelen bliver ikke bedre – og den er måske netop flaskehalsen i både løft og atletisk præstation.
Hvis man over tid kun træner det, man allerede er god til, opstår der typisk:
Asymmetrisk styrke og motorik
Eksempel: Større gluteus medius på venstre side, dårlig kontrol på højre, hvilket kan føre til lateral bækkenkip og kompensatorisk lændebelastning.
Overbelastning af kompenserende strukturer
F.eks. overaktive lændemuskler hos personer med svag core og hofte, hvilket over tid kan føre til smertebilleder eller nedsat bevægekvalitet.
Stagnering i performance
Når de neurale og mekaniske “begrænsere” ikke trænes op, vil fremgang i øvelser som squat og dødløft bremse – uanset hvor stor volumen du tildeler dine stærke områder.
Det er vigtigt at forstå, at svagheder ikke nødvendigvis handler om én isoleret muskelgruppe. Ofte er der tale om motoriske strategier, timing, aktiveringssekvenser eller proprioceptiv kontrol, der ikke fungerer optimalt.
Eksempler:
En klient har god styrke i hofteekstension isoleret, men kan ikke producere kraft tidligt i et løft, fordi sekvenseringen mellem gluteus, baglår og core er dårlig.
En løber har stærke ankeldorsiflektorer, men “collapser” i standfasen, fordi kontrollen af bækkenet i frontalplanet er utilstrækkelig.
Derfor giver det sjældent mening at sige “du skal træne mere glute med”, men snarere: “du skal forbedre den motoriske strategi, hvor glute med skal aktiveres i korrekt timing og under korrekt ledstilling”.
Som træner (eller klient) er det nødvendigt at lære at skelne mellem det, der ser stærkt ud, og det, der rent faktisk er funktionelt.
Metoder:
Bevægelsesanalyse (funktionelle screeninger, fx FMS, dynamiske tests, videofeedback)
Ensidige øvelser (revealer ofte sideforskelle og stabilitetsproblemer)
Load exposure i ukendte bevægemønstre (svagheder afsløres når klienten presses udenfor vante motoriske strategier)
Spørg altid: Hvad undgår jeg? Hvad føles unaturligt? Hvor mangler der kontrol – ikke kun styrke?
Når du har identificeret svagheder, handler det om at integrere dem intelligent i programmeringen. Ikke nødvendigvis med høj volumen eller intensitet, men med høj intention og fokus.
Eksempler:
Bagkæde-dominans i squat-lignende bevægelser
➝ Front squats med pause i bund og foroverkrop
➝ Bækkenløft med unilateral bias
Rotationsstabilitet i core og hofte
➝ Anti-rotation med kabel/elastik
➝ Chop/lift-variationer i stående positioner
Unilateral balance og kontrol
➝ Step-downs, skater squats, unilaterale RDLs
Nedsat mobilitet med funktionel integration
➝ Mobilitetsarbejde efterfulgt af styrketræning i den nyvundne ROM
Når svagheder bliver adresseret og kompensationer brydes, sker der typisk:
Forbedret kraftoverførsel i komplekse løft
Mere bæredygtig bevægelighed – ikke bare passiv ROM
Større kropslig bevidsthed og motorisk fleksibilitet
Reduktion i overbelastningsrelaterede smerter
Forlænget “træningskarriere” fordi kroppen har flere strategier at trække på
Det kræver ydmyghed at træne det, man ikke er god til. Og tålmodighed. Men netop her ligger det største potentiale – ikke kun i at blive stærkere, men i at bevæge sig mere effektivt, kontrollere kroppen bedre og skabe en fysiologisk struktur, der ikke kun løfter mere, men også holder til mere.
Så næste gang du mærker modstand i en bevægelse, svaghed i en stilling eller ustabilitet i et løft – så spørg ikke kun hvordan du kan løse det, men hvorfor det opstår. Svaret leder dig næsten altid hen til det, du bør træne.
Har du spørgsmål til dine egne svagheder? Eller brug for hjælp til at adressere og arbejde på dem? Så smid os en besked – så kan vi tage et kig på det.
© 2025 ownpace.dk – Designet af skaberne bag Ownpace